To Blå Flag-strande til badegæsterne

Badegæsterne kan i denne sæson glæde sig over to Blå Flag-strande i Frederikssund Kommune.

De to strande er Kulhuse Strand og Marbæk Strand.

Det Blå Flag er symbol på rent badevand, tryghed og gode faciliteter til strandgæsterne.

Flere strande får kontrolleret badevandskvaliteten
Kulhuse Strand og Marbæk Strand er dog langt fra de eneste strande/badesteder i kommunen. Selvom de ikke har Blå Flag, så kontrollerer kommunen også kvaliteten på Klinten Strand og Kalvøen Strand, Dalby Huse Strand, Skuldelev Strand, Hjortevej Strand, Landerslev Strand Hyllingeriis Strand, Vester Strand, Hammer Bakke Strand og Sønderby Havn, der får vandkvaliteten kontrolleret af kommunen i perioden maj – september.

Et kort over strandene kan ses her.