Beruset mand blev hjulpet til stationen af politiet
Kort efter klokken to i nat modtog politiet en anmeldelse om en beruset mand, som anmelderen ikke mente kunne tage vare på sig selv.
Den berusede mand lå op ad et hus på Bruhnsvej i Frederikssund.
En politipatrulje kørte til stedet og fik hjulpet manden videre til Frederikssund Station, hvorfra han selv klarede den videre.