21-årig var lidt for veludstyret
Man kan også have for meget udstyr på sin bil, det lærte en 21-årig mand fra Slangerup tirsdag aften.
Den unge mand blev truffet af politiet på Ådalsvej i Slangerup ved 19.30-tiden.
Det viste sig, at han havde monteret ikke-tilladt ekstraudstyr på sin bil, så han blev sigtet for overtrædelse af Udstyrsbekendtgørelsen.
Hvad den 21-årige havde monteret på sin bil står der ikke noget om i politiet døgnrapport.