21-årig sigtet for besiddelse af hash
Mandag aften ved 19-tiden kontaktede en borger politiet, fordi vedkommende fandt nogle biler på Strandstræde i Slangerup mistænkelige.
En politipatrulje blev sendt til stedet for at undersøge tingene nærmere.
Da patruljen kom frem blev der ikke fundet noget eller nogen, som kunne relateres til anmeldelsen, men under patruljens tilstedeværelse traf betjentene tre unge mænd. Den ene, en 21-årig fra Slangerup, blev fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.