Knallert var hurtigere end tilladt – nu har politiet taget den

Tirsdag kl. 18.30 standsede en politipatrulje en knallert på Ågade i Frederikssund.

Knallerten blev ført af en 16-årig ung fyr fra Ølstykke, som blev sigtet for at køre på en knallert, som var konstruktivt ændret til at kunne køre hurtigere end det tilladte.

Da det ikke var første gang, den 16-årige blev sigtet for dette, blev knallerten beslaglagt.