Narkobilist havde ikke noget kørekort

En 25-årig mand fra Jægerspris blev tirsdag eftermiddag anholdt og sigtet for narkokørsel.

Den 25-årige blev ved 17-tiden standset af en politipatrulje på Granbakken i Gørløse. Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Han blev også sigtet for at køre bil, selv om han havde fået frakendt sin førerret.

Der venter nu svar på en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring bilisten eventuelle narkopåvirkning.