Falsk politibetjent ville have 54-årigs NemID

Nordsjællands Politi oplyser, at man torsdag eftermiddag ved 13-tiden modtog en anmeldelse fra en 54-årig mand fra Slangerup, som var blevet forsøgt franarret sit NemID.

Forsøget var gjort kort forinden ved, at en mand kontaktede den 54-årige telefonisk og udgav sig for at være fra politiet. Den ukendte mand bad den 54-årige om at udlevere NemID-oplysninger. Dette afviste den 54-årige dog, og herefter blev røret lagt på.

Nordsjællands Politi benytter lejligheden ti at opfordre borgere til ikke, at oplyser fremmede om sådanne oplysninger, idet offentlige myndigheder aldrig anmoder om udlevering af den form for personlige oplysninger.