Mand med truende adfærd i Sillebroen

Nordsjællands Politi oplyser, at man i går klokken 18.31 fin en anmeldelse om, at en centervagt i Sillebroen tilbageholdt en mand.

Manden havde haft en truende adfærd over for personalet i Kvickly, ligesom han også havde urineret op ad muren til centeret.

En politipatrulje kørte til stedet, hvor de traf en 28-årig mand fra Jægerspris, som blev anholdt. Det blev vurderet, at han grundet beruselse ikke kunne tage vare på sig selv, og han blev derfor taget med på stationen til opsyn.