Indbrud hos autoforhandler

I nat klokken 01.20 modtog Nordsjællands Politi en anmeldels eom, at der var indbrud i Automobilforretning Nordsjælland på Frederiksværkvej.

Patruljer kørte til stedet, hvor gerningsmændene imidlertid var forsvundet. Det kunne konstateres, at et vindue stod åbent, og at de ukendte gerningsmænd havde benyttet en stige til at få adgang til taget.

Ej heller ved en efterfølgende rundering i området blev gerningsmændene udfundet.