Brandvæsnet rykkede ud til Lidl

Søndag aften kort før klokken 20 kørte politi og brandvæsen til Lidl på A C Hansensvej efter en anmeldelse om en mulig brand i en papcontainer.

Et betjeningspanel til en pappresse, der var blevet tabt i selvsamme presse, var søndag aften omkring klokken 19.48 årsag til røgudvikling i pappressen.

Det blev hurtigt konstateret, at der ikke var nogen egentlig brand, men at der udelukkende var tale om røgudvikling fra det pressede betjeningspanel.