Brand i gård – to bragt til hospitalet

To personer er blevet bragt til til hospitalet, efter der lørdag eftermiddag udbrød brand i en campingvogn, som stod på en gårdsplads på en gård på Sigerslevvestervej.

Ilden menes at være opstået i campingvognen og den har derefter bredt sig til selve gården, som hurtigt blev overtændt.

Brandvæsnet blev alarmeret om branden kl. 14.02, da brandvæsnet kort efter var fremme på stedet stod det klart, at det blev nødvendigt at indkalde ekstra mandskab og materiel fra flere andre brandstationer.

Flere tankvogne har kørt i pendulfart til og fra branden for at skaffe vand til slukningsarbejdet.

Tilstanden på de to personer, som er bragt til hospitalet, kendes ikke i skrivende stund, ligesom det endnu er uvist, hvad der har forårsaget branden.