Narkobilist standset

Onsdag eftermiddag standsede politiet en bil på Havrevænget i Skibby.

Bag rattet sad en lokal 24-årig mand, som viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer. Han havde også en mindre mængde amfetamin i sin besiddelse, og så viste det sig også, at han tidligere var blevet frakendt førerretten.

Politiet sigtede den 24-årige for alle tre forhold.