Skibby vandt over Faarevejle

Skibby IKs serie 3 hold havde lørdag eftermiddag besøg af Fårevejle BK på kunstgræsbanen i Skibby.

Hjemmeholdet startede med at spille offensivt og trængte gæsterne ned på egen banehalvdel, hvor det meste af 1. halvleg foregik. Trods Skibbys pres, så lykkedes det først at score i 35. minut.

Det var som om, Fårevejle ikke var mentalt tilstede, men lidt hovedløst jagtede rundt efter bolden.

Det så dog anderledes ud, da 2. halvleg gik i gang. Faarevejle forsøgte at være mere offensive og det bar frugt, da gæsterne fem minutter inde i halvlegen fik udlignet til 1-1.

Med et kvarter tilbage bringer Skibby sig igen foran, da et hjørnespark ender med at gå ind i gæsternes mål til 2-1.

Herefter gik det ned ad bakke for Faarevejle i samme takt, som Skibby fik held med sine forsøg. Da slutfløjtet lød var Skibby sikker vinder med hele 4-1.

This slideshow requires JavaScript.