Stjal bil for øjnene af ejerne

En fræk biltyv stjal onsdag eftermiddag en bil for øjnene af dens ejere.

Tyveriet skete kl. 13.20 på P-pladsen foran Netto på Møllestræde i Jægerspris. Bilens ejere, en 75-årig kvinde og hendes mand, var i gang med at læsse varer i deres bil, da en mand stjal bilen for øjnene af dem.

Der er på nuværende tidspunkt intet signalement af biltyven, udover at det drejer sig om en ung mand.