69-årig kvinde på skadestuen efter færdselsuheld

En 69-årig kvinde fra Skibby var søndag eftermiddag involveret i et færdselsuheld i Greve.

Uheldet skete kort efter klokken 15.30 da kvinden kom kørende ad Holmeagervej mod vest i en personbil og frem til krydset ved Mosede Parkvej, som hun ville krydse for at fortsætte videre ad Holmeagervej. Efter at have standset for at orientere sig kørte hun ud i krydset, hvor hun blev påkørt af en 20-årig mand fra Ishøj, der i en personbil kørte ad Holmeagervej mod syd.

Begge parter blev bragt til skadestuen i Køge til kontrol, men de var sluppet uden behandlingskrævende skader.

Politiet har optaget rapport om uheldet og mistænker den 69-årige kvinde for at have overtrådt færdselsloven.


Vis større kort