Indbrudstyve stjal lampe, højtalere og pc

I løbet af i går blev der begået indbrud i en villa på Kirketorvet i Slangerup.

Ifølge Nordsjællands Politi var tyvene kommet ind ved at bryde et badeværelsesvindue op. Fra stedet er der stjålet lamper, højtalere, en computer samt en tablet.

De to gerningsmænd beskrives som: mænd, mørke i huden, ca. 30-40 år.

De var kørende i en grå bil med svenske nummerplader.

Indbruddet skete mellem klokken 7.25 og 17.30.