Narkobilist standset i Slangerup

Mandag aften kort før klokken 19 standsede politiet en bil i Slangerup, da man havde mistanke om, at han kørte bil i påvirket tilstand.

Bag rattet sad en 18-årig mand og en narkometertest viste, at han rigtignok var påvirket af narko. Han blev derfor kørt til hospitalet, hvor han fik udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere.

Den 18-årige vil høre fra politiet på et senere tidspunkt.