Fire biler i færdselsuheld

Onsdag eftermiddag skete der et voldsomt færdselsuheld på Skibbyvej ved Krogstrup-rasteplads.

Uheldet skete kort før klokken 14.15.

Politi, ambulancer, samt redningsmandskab og materiel fra Frederiksborg Brand og Redning i både Skibby og Frederikssund blev sendt til stedet, hvor det viste sig, at fire biler var involveret i uheldet.

To personer blev kørt til sygehuset med udrykning – den ene med eskorte af to politimotorcykler.

Skibbyvej var først helt og så delvist spærret i forbindelse med redningsmandskabets arbejde på stedet. Det betød kører, som dog forholdsvis hurtigt blev afviklet.