Uoverensstemmelse i trafikken førte til sigtelse for vold

En 42-årig mand er blevet sigtet for vold efter en uoverensstemmelse i trafikken med en 49-årig mand søndag eftermiddag.

Episoden fandt sted på Møllevej og i forbindelse med uoverensstemmelsen var den ene part, en 49-årig mand fra Jægerspris, blevet skubbet flere gange af den anden part, som derefter var kørt fra stedet.

På baggrund af oplysninger i sagen kørte en patrulje efterfølgende til den anden parts, en 42-årig mand fra Jægerspris, adresse, og han blev her sigtet for vold.