Partybus brød i brand

Fredag aften kort efter klokken 21.30 rykkede brandvæsnet ud til en brand i en partybus.

Bussen kom kørende ad Frederikssundsvej, da den ved Havelse Mølle brød i brand.

Brussen blev kørt ind til siden, og brandvæsnet blev tilkaldt-

Kort efter var brandvæsnet fremme og gik i gang med slukningsarbejdet. Men på trods af brandfolkenes indsats stod bussen ikke til at redde, og der kommer nok aldrig til at være fest i den bus igen.

Ingen personer kom noget til ved branden.