Spritbilist uden kørekort

Foto: Rolf Larsen.

Mandag aften kort før klokken 19.30 blev en 46-årig mandlig bilist fra Skibby standset og kontrolleret på Nordvejen, der løber nord for Vellerup.

Det viste sig, at manden ikke besad retten til at føre bil, hvorfor han blev sigtet for at gøre dette alligevel. Han fik ligeledes alkometeret til at slå ud over det tilladte, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel. En blodprøve skal nu fastslå den eventuelle promille.