Brandvæsnet rykkede ud

Politi og brandvæsen rykkede torsdag aften ud til en ejendom på Bonderupvej efter melding om, at der var ild i et fyrrum på ejendommen.

Meldingen indløb til brandvæsnet kl. 19.14.

Ifølge politiet var der tale om et brændefyr på ejendommen, der var blevet så overophedet, at det begyndte, at udvikle røg.

Brandvæsenet fik hurtigt situationen under kontrol, og ingen kom til skade ved hændelsen.