Indbrud på skole

Søndag eftermiddag modtog politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud på Fjordlandsskolen afd. Skibby.

Fra stedet er der stjålet flere computere.

Indbruddet er sket søndag morgen mellem kl. 04.00 og 04.30

Det er lang fra første gang, at der har været indbrud på Fjordlandsskolen i Skibby. Alene den seneste måned har der været to andre indbrud på skolen. Det ene fandt sted mellem mandag den 28. og tirsdag den 29. december. Her kom tyvene ind ved at bryde et vindue til lærerværelset op og der blev stjålet flere computere.

Mandag den 4. januar fik politiet så igen en anmeldelse om, at der havde været indbrud på skolen. Denne gang var der også stjålet flere computere. De blev dog fundet igen først på eftermiddagen i to kasser nær ved skolen.