Bilist påkørte elcyklist

Fotograf: Thomas Voss

Tirsdag klokken 13.28 skete der et færdselsuheld ved Hørupvej/Hørup Skovvej.

En bil ført af en 69-årig kvinde fra Slangerup påkørte en 58-årig kvindelig elcyklist fra Frederikssund med lav hastighed.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor bilisten blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt, mens elcyklisten blev kørt til kontrol på skadestuen.

Ifølge Nordsjællands Politi var der dog ikke umiddelbart sket nogen større personskade.