Fuld knallertkører fra Jægerspris kørte i grøften

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Politi og ambulance blev tirsdag aften kort før klokken 22 sendt til Elverdamsvej i Kirke Hyllinge, hvor en 42-årig mand fra Jægerspris var kørt i grøften på knallert.

Ved ankomsten blev det konstateret, at manden var kraftigt påvirket af spiritus, og blev testet med alkometeret, som viste at han var påvirket over det tilladte.

Ambulancepersonalet tilså ham, men han havde ikke pådraget sig skader.

Politiet undersøgte knallerten, som viste sig at være lovlig, men den var ikke forsikret.

Den 42-årige blev sigtet for spirituskørsel og manglende forsikring, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt.