Politiet tog bilen fra kvinde

Foto: Rigspolitiet.

En 53-årig kvinde fra Skibby måtte tirsdag eftermiddag set politiet beslaglægge hendes bil.

Kvinden var forinden blevet standset på Stubbevej. Det viste sig, at hun ikke måtte køre bilen, for hun havde ikke generhvervet sit kørekort efter en tidligere frakendelse.

Hun blev derfor sigtet for at køre uden førerret.

Det var imidlertid ikke første, men femte gang, at kvinden blev taget for at køre uden kørekort, og hendes bil blev derfor beslaglagt.