Dreng jagtet med skruetrækker

Foto: Rigspolitiet.

Onsdag aften kl. 19.32 fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om, at en dreng blev jagtet af to personer med en skruetrækker.

Ifølge anmeldelsen skete det ved Baneledet indtil de blev afbrudt af en 41-årig mand fra Frederikssund, som kom forbi. Det fik de to mænd til at forsvinde i retning mod Sillebroen.

En patrulje kørte til stedet for at kigge efter de to gerningsmænd, som dog ikke længere var at finde i området.

Den ene af gerningsmændene beskrives som afrikansk af udseende.