Stjal elektronik fra genbrugspladser

Henover weekenden og frem til mandag eftermiddag, har en mand stjålet elektronikaffald fra genbrugsstationerne i Frederikssund, Jægerpris og Skibby.

Nordsjællands Politi oplyser, at man ud fra mandens signalement og oplysninger om nummerpladen på hans køretøj, har en god formodning om, hvem den pågældende mand er.

Selvom det kan virke mærkeligt, at man ikke må “klunse” elektronik eller andre brugbare effekter, så er det altså forbudt og betragtes som tyveri.