Anmeldelser om ræs og høj musik

Torsdag aften ved 21-tiden fik politiet flere anmeldelser om, at der blev kørt ræs og spillet meget høj musik i industrikvarteret på Centervej.

En patrulje kørte til stedet, hvor de dog ikke kunne konstatere noget om forholdet.

Fem personer fordelt i to biler blev truffet på stedet, men det var ikke muligt at knytte dem til hændelsen.