Råbende mand sigtet for spirituskørsel

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 40-årig mand blev torsdag aften sigtet for spirituskørsel.

Nordsjællands Politi oplyser, at man klokken 22.33 fik en anmeldels om, at en formentlig spirituspåvirket mand var set gående rundt råbende på stranden ved Dalby Huse, og at han efterfølgende havde sat sig ind i sin bil på parkeringspladsen ved Dalby Strandvej.

En patrulje kørte derfor til stedet, hvor den traf en 40-årig mandlig bilist uden kendt adresse, som ifølge et alkometer havde kørt bil med en promille over det tilladte.

Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Manden fik udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere for alkohol.