77-årig sigtet for spirituskørsel

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 77-årig mandlig bilist fra Frederikssund blev torsdag aften kl. 20.45 standset af en politipatrulje på Stagetornsvej.

Et alkometer viste, at han formentlig havde kørt bil med en promille over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Der blev udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges for at fastslå den eventuelle præcise promille.