Cyklister påkørt af bus

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 43-årig mand og en 10-årig dreng – begge fra Jægerspris – blev lørdag eftermiddag påkørt af en bus i Kirke Hyllinge.

Uheldet skete kl.16.32 da en bus var kørt ad Elverdamsvej mod sydvest, og svingede til venstre ad Grimshøjvej, hvorunder bussen påkørte den manden og drengen, som ko kørende på cykel i modsat retning ad Elverdamsvej. Cyklisterne blev ved sammenstødet slynget ca. fem meter ind ad Grimshøjvej.

Den 43-årige mand blev fløjet til Rigshospitalet til undersøgelse og ud over overfladiske sår behandling for trykket brystkasse og muligvis indre blødninger. Den 10-årige dreng, der, ifølge politiet, er i familie med den 43-årige, blev bragt til behandling for diverse overfladiske skrammer

Buschaufføren – en 62-årig kvinde – var sluppet uskadt fra uheldet.

Politiet har optaget rapport om uheldet, idet buschaufføren kan mistænkes for at have overtrådt færdselsloven i forbindelse med svingningen.