Tømmerflåde skabte bekymring

Arkivfoto: Rudi Hansen/Forsvarsgalleriet.dk
Arkivfoto: Rudi Hansen/Forsvarsgalleriet.dk

Mandag eftermiddag klokken 16.41 modtog politiet en anmeldelse om, at en tømmerflåde med en pige på drev væk fra kysten syd for Selsøvej.

Politi, brandvæsen og en helikopter fra JRCC blev sendt til stedet, og fra helikopteren kunne det konstateres, at pigen også var i selskab med en voksen.

Omkring klokken 17.30 kunne tømmerflådens passagerer igen betræde landjorden, hvor de blev tilset af det udsendte sundhedspersonale.

Nordsjællands Politi oplyser, at man ikke har yderligere oplysninger om hændelsen.