En, to, tre bilister uden kørekort

Foto: Rigspolitiet.

Tre bilister, som slet ikke måtte køre bil, blev onsdag snuppet af politiet.

Den første blev standset ved Skellet i Jægerspris kl. 16.53. Der var tale om en 36-årig mand fra lokalområdet, som havde fået frakendt førretten ved en tidligere lejlighed og derfor ikke kunne fremvise et gyldigt kørekort. Det kostede den 36-årige en sigtelse for kørsel i frakendelsestiden.

Klokken 19.10 standsede politiet en bil på Skibbyvej. Bag rattet sad en 21-årig mand fra Skibby-området. Han kunne ikke vise et kørekort, da han blev spurgt, for han havde slet ikke erhvervet et. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Havde ikke generhvervet sit kørekort og fik sin bil konfiskeret, Skibby

Klokken 19.52 var det så en 53-årig kvindelig bilist fra Farum, som blev taget af lovens lange arm, da hun kom kørende på Hyllingeriis ved Østby.

Politipatruljen kunne konstatere, at kvinden ikke havde generhvervet sin førerret, hvilket hun blev sigtet for. Da det ikke var første gang, blev kvindens bil også konfiskeret.