Behandlingshjemmet Donekrogen konkurs

Behandlingshjemmet Donekrogen i Jægerspris er gået konkurs. Foto: Donekrogen/Facebook

Behandlingshjemmet Donekrogen i Jægersprispris er taget under konkursbehandling.

Det fremgår af en kundgørelse i Statstidende.

Konkursen betyder, at behandlingshjemmet er lukket med øjeblikkelig virkning, og børn og unge, som er placeret på hjemme, skal placeres andre steder. Konkursen betyder også, at personalet er blevet opsagt.

Begæring om konkursbehandlingen blev modtage af Skifteretten i Hillerød den 6. december og i onsdags, d. 11. december, tog skifteretten så Donekrogen under konkursbehandling.

Kurator er advokat Troels Mørch Tuxen.

Har lige fejret 50 års jubilæum
Donekrogen, der ligger i udkanten af Nordskoven, fejrede tidligere på åre sit 50 års jubilæum.

Der har være omkring 60 medarbejdere – her i bland pædagoger, lærere, administrativt og teknisk personale, psykolog m.m. ansat. Så sent som 1. november i år tiltrådte en ny forstander, Kristian Hopp.

Behandlingshjemmet, der også driver skole, var normeret til 33 børn og unge i alderen fem til 18 år.

Donekrogen havde indtil april i år driftsoverenskomst med Københavns Kommune, men gik over til at være en helt selvstændig døgninstitution.