Mor og søn fundet døde

Det var en 56-årig kvinde og hendes 16-årige søn, som i går blev fundet døde i et rækkehus på Havrevænget i Skuldelev.

Nordsjællands Politi er tilbageholdende med oplysninger i sagen “af hensyn til de pårørende”.

Moren og hendes søn blev fundet onsdag eftermiddag og i første omgang kaldte politiet det for “mistænkeligt”, senere betegnede Nordsjællands Politi det som en “tragisk hændelse”.

Politiet var på adressen i mange timer onsdag for at efterforske sagen.

Læs også: To personer fundet døde