Kastede sten mod kiosken på stationen

I går eftermiddag kort før klokken 17.30 fik politiet en anmeldelse om hærværk mod kiosken på Frederikssund Station.

Ifølge anmeldelsen havde en råbende og skrigende mand kastet to sten på kiosken.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor en 22-årig udenlandsk mand blev anholdt og sigtet for hærværk.