46-årig overfaldet på Ådalsvej

En 46-årig mand fra Frederikssund blev ved 22-tiden i aftes udsat for vold.

Episoden fandt sted nær krydset Ådalsvej/Kastanie Allé. Her havde tre, for ham ukendte personer, slået ham flere gange med knytnæver, hvorefter de havde forladt stedet.

Manden anmeldte overfaldet og politiet kom til stedet for at afhøre ham. Her forklarede han, at han var kommet gående ad Ådalsvej, da de tre havde overfaldet ham bagfra. Manden havde fået diverse skrammer ved overfaldet, så politipatruljen opforede ham til at tage på skadestuen og modtage behandling samt få dokumenteret skaderne.

Manden beskrev de tre som:

A. Mand, anden etnisk herkomst end dansk, ca. 170-175 cm høj. Iført sort jakke og sorte bukser.

B. Mand, anden etnisk herkomst end dansk, ca. 170-175 cm høj. Iført sort jakke og sorte bukser.

C. Mand, anden etnisk herkomst end dansk, ca. 170-175 cm høj. Iført rød jakke m. hvid skrift på maven og sorte bukser.