Værktøj stjålet fra varebil

Foto: Rigspolitiet.

Fra en Toyota Proace, som var parkeret på Odinsvej i Frederikssund er der blevet stjålet forskelligt værktøj.

Tyven har skaffet sig adgang ved at bore hul under bilens ene dørhåndtag. Fra varevognen er der bl.a. stjålet kapsave, en skruemaskine, sømpistoler og en krydslaser.

Tyveriet er sket mellem tirsdag klokken 19.30 og onsdag klokken 07.00.