Tre mænd fra Jægerspris skabte uro på pub
Tre mænd fra Jægerspriv blev natten til onsdag bortvist fra en pub på Hestetorvet i Roskilde efter de havde skabt uro på stedet.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man klokken 00.17 fik en anmeldelse fra pubben om, at en mindre gruppe mænd skabte uro og man ønskede politiets hjælp, til at bortvise mændene fra stedet.
Politiet kom frem og træf uromagerne: tre 21-årige mænd fra Jægerspris.
Patruljen mistænkte dem for at være påvirkede af euforiserende stoffer og foretog en visitation af de træ mænd. På den ene blev fundet 0,79 gram kokain, som han blev sigtet for at besidde. Narkoen blev beslaglagt med henblik på destruktion.
De tre mænd blev herefter bortvist fra beværtningen.
Den sigtede kan forvente at høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.