Forsøgte at stjæle havetraktor

I går eftermiddag kort før klokken 15 forsøgte en mand, at stjæle en havetraktor fra et udhus på Koholmmosen ved Skuldelev.

Det viste sig dog, at havetraktoren var for tung at skubbe og manden opgav derfor sit forehavende.

En beboer på stedet så manden og beskriver ham som 20-30 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning, iført grå sweatshirt og cowboybukse-lignende bukser.