Spritbilist standset på parkeringsplads

Torsdag eftermiddag kl. 15.47 blev en bilist standset og kontrolleret på parkeringspladsen på Askelundsvej i Frederikssund.

Der var tale om en 54-årig mand, som fik alkometeret til at slå ud over det tilladte, ligesom det viste sig, at han ikke havde retten til at køre bil, hvorfor han blev sigtet for begge forhold. En blodprøve skal nu fastslå den eventuelle promille.