Påkørt lysmast væltede ned i bil

En 45-årig mandlig bilist fra Slangerup påkørte ved middagstid i går en lysmast på Hørup Skovvej i krydset ved Frederiksborgvej.

Ved påkørslen væltede lysmasten ned i en anden bil tilhørende en 75-årig mand fra Jægerspris.

Der lå efterfølgende mange vragraster på vejen, men trafikken kunne lige glide forbi ulykkesstedet.

En af de involverede personer i ulykken klagede efterfølgende over nakkesmerter og blev derfor tilset af en ambulance.