Holdt på tværs af Slagslundevej – mistanke om narkokørsel

Arkivfoto: Rolf Larsen

Onsdag aften kl. 21.46 modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse fra en mand, som stod ved en personbil, der holdt på tværs af Slagslundevej ved Slangerup.

Bag rattet sad en fører og talte usammenhængende.

En politipatrulje blev sendt til stedet, og da den kom frem mistænkte patruljen manden bag rattet for at være påvirket af euforiserende stoffer. Han blev derfor taget med til en kontrollerende blodprøve.

Der var tale om en 33-årig mand fra Frederiksberg, oplyser Nordsjællands Politi.