Overhaling førte til vold

En 20-årig mand blev onsdag eftermiddag udsat for vold i forbindelse med en trafikal uoverensstemmelse.

Nordsjællands Politi oplyser, at man kl. 17.26 modtog en anmeldelse om, at den 20-årige var blevet slået i ansigtet af en anden mand som konsekvens af en uoverensstemmelse vedrørende en overhaling på Roskildevej klokken 15.50.

Ud fra vidneforklaringer har Nordsjællands Politi en formodning om, hvem gerningsmanden er, og han kan forvente at høre fra politiet snarest.