29-årig dræbt i færdselsuheld

En 29-årig mand er afgået ved døden i forbindelse med et færdselsuheld mellem en personbil og en lastbil på Hørup Skovvej ved Slangerup

Nordsjællands Politi oplyser, at mandens pårørende er underrettet.

Ulykken skete omkring kl. 6.20 fredag morgen.

I forbindelse med ulykke afspærrede politiet vejen mellem Frederikssundsvej og Frederiksborgvej.

Nordsjællands Politi oplyser, at omstændighederne omkring ulykken undersøges af politiets teknikere og en bilinspektør, og har derudover ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.