46-årig sigtet for spirituskørsel på knallert

Politiet standsede onsdag aften kl. 18.45 en 46-årig mandlig knallertkører fra Skibby på Skovnæsvej.

Da han blev bedt om at puste i et alkometer viste det sig, at han havde ført knallerten med en promille over det tilladte. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel. Den 46-årige kunne heller ikke fremvise et kørekort, da han ikke havde førerret til knallerten, og det modtog han derfor også en sigtelse for.

Han fik udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges, så den eksakte promille kan fastslås.