Hundelufter slog 78-årig i hovedet

Nordsjællands Politi oplyser, at man i går ved 11.30-tiden modtog en anmeldelse fra en 78-årig mand, som havde været udsat for vold.

Den 78-årige oplyste til politiet, at han torsdag aften omkring kl. 19.50 var ude at gå en tur på Bakkekammen i Græse Bakkeby, da han møder en mand og dennes løse labradorhund. Hunden løb hen til den 78-årige, som forsøgte at forhindre, at hunden kom for tæt på ved at sætte sit ben frem.

Hundelufteren kom herefter over og slog den 78-årige i hovedet med hundesnoren, således den 78-årige begyndte at bløde. Herefter gik hundelufteren og hunden fra stedet.

Hundelufteren beskrives som: Mand, dansk af udseende, 40-45 år, 195-200 cm, muskuløs af bygning, hvid i huden, talte dansk. Var desuden iført en blå dynejakke og cowboybukser til knæet.