Knallertfører fik flere sigtelser på én gang

Onsdag aften klokken 23.02 modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse om, at en knallertfører havde slået til et sidespejl på en bil, så sidespejlet gik i stykker.

Det var sket i nærheden af McDonald’s i forbindelse mellem en uenighed mellem knallertføreren og bilisten.

Kort efter blev knallertføreren, en 29-årig mand fra Frederikssund, standset på Holmensvej af en patrulje, hvor han foruden hærværk også blev sigtet for spirituskørsel samt for at køre på en ikke-registreret og ikke-forsikret knallert.