Havde højere promille end tilladt

En 59-årig kvinde fra Jægerspris-området blev onsdag aften anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Kvindenblev standset af politiet kort efter klokken 18 på Kulhusvej og bedt om at puste i alkometeret. Da det viste en højere promille end tilladt, blev kvinden taget med for at få udtaget en blodprøve. Når resultatet foreligger, vil den 59-årige bilist høre nærmere fra politiet.